Kategoriarkiv: Mad

La Crêpe har en madbod på chilifestivalen

Vi får heldigvis besøg af La Crêpe med de superlækre pandekager/crêpes igen i år.

De har – ud over nedenstående uimodståelige udvalg – mulighed for at lave vegansk mad og mad til gluten- og laktoseallergikere hvis de ved det på forhånd. Så skulle du ønske en af de muligheder, så skynd dig at skrive til os via kontaktformularen  – der hvor der står ‘Kontaks os’ i venstre sidemenu.

Indholdet i pandekagerne/crêpes’ene vil være:

Hovedretter:

  • Oksekød, ost, salater
  • Pestomarineret kylling, ost, salater
  • Skinke, ost med eller uden salater
  • Vegetarret med salater og evt. ost

Hertil mulighed for dressing, hvidløg, oregano og selvfølgelig chili.

Søde:

  • Citron og sukker
  • Jordbærmarmelade, sukker
  • Chokolade
  • Chokolade, banan, kokos
  • Is med chokolade eller jordbærmarmelade

La Crepe er Danmarks ældste (1982) omrejsende crêperi og verdens første med 3 retters menuer på rejseprogrammet.

Jalapeño bar på chilifestivalen

Jalapeno-page-001

I år vil der være en stor nyhed på festivalen, nemlig en spændende Jalapeño bar med mulighed for at spise og drikke lidt let i snackstørrelse.

Her vil man kunne købe de berømte frisklavede  ‘Turds’ – ABT, Atomic Buffalo Turds – både i den klassiske udgave  med ost, pølsestykke og bacon og i en vegetar/veganer venlig version.

Er man mere til de skønne stegte Padrons – Padron chili stegt i olie og drysset med salt – er det også at finde i boden.

Til at skylle lækkerierne ned man, kan man købe sig en flaske af den super lækre Jalapeño krydrede øl fra Staarup Håndbryg.

Skal man hjem og lege videre i køkkenet – sælges der også friske Jalapeños i boden.