Årets Chilihead – chilispisningskonkurrencen er nu åben for tilmeldinger

Er du den der altid lige kan spise maden lidt stærkere end alle andre? Har du spist stærke chilier med dine venner – og du napper altid førstepladsen? Eller tror du bare at du egentlig godt kan spise stærke chilifrugter nok til at holde ved indtil alle andre deltagere har måttet give op?

Så skal du da skynde dig at tilmelde dig årets Chilihead på chilifestivalen. Se mere og tilmeld dig her: Chilihead

 

Volf Duo spiller på Chilifestival om eftermiddagen

I år kan vi byde på cool livemusik på Festivalen om eftermiddagen, hvor pragtfulde Volf Duo vil underholde ad 2 omgange.

Det er Henrik og Mads som kigger forbi og underholder, imens du nyder god mad og kolde øl/vand – det bliver helt perfekt.

Check deres website og lyt med op hvad der venter dig på dagen.

Pressemeddelelse:
Volf Duo – lidt bedre end andre gode duoer
Henrik Volf er efterhånden ikke længere bare en midtjysk entertainer, men en institution i dansk underholdning. Med 90 % overskud – 10 % selvironi og 100 % gang i den”, flyver Volfen stærkere og højere end nogensinde. Listen er lang, men værd at nævne er, at Henrik Volf – som den ene halvdel af Volf Duo i 2005 indtog 3. Pladsen i TV2 programmet ”Scenen Er Din” ud af 2000 deltagere i voksensang. I 2006 opnåede duoen 5 uger på dansk toppen i DR og i 2007, toppede de hitlisten med en 1. Plads på tv2´s Top Charlie med nummeret ”Det Er Morgen”. Siden har de hærget de fleste af de danske lokalstationers hitlister med selv samme nummer.
Skal opleves live og aldeles
Hitlister, radio og tv optræden har rykket hårdt i den midtjyske sanger og guitarist de sidste år, men alt dette er kun en genvej til det egentlige; Live on stage. Og har du været til en koncert med Henrik Volf i spidsen, så ved du, hvad der tales om. Med et show, der i den grad rammer en bredde, som sjældent er set i dansk showbizz, formår Henrik Volf at fange alt, hvad der kan krybe og gå af teenagere, lærlinge, nygifte, førstegangsfødende, tillidsmænd, direktører, de lidt grå og de fleste af de pensionister, der stadig findes i danmark. Oliver Engqvist
Med sig har Henrik Volf – den unge opadgående komét Oliver Engqvist, – som ligeledes spiller med bla. Sanne Salomonsen, Rugsted & Kreutzfeldt, Ida Nielsen (Prince), Rasmus Walter mv.
Værsgo og skyl – festen er i gang! Yderlig information: VMP Booking – 4089 1016

Køkkenpiraterne laver mad til Chilifestival 2018 afterparty – årets julegaveidé?

Heldigvis vil de dygtige kokke fra Køkkenpiraterne igen i 2018 lave spændende chilimad og dessert til vores afterparty.

Vi får en foreløbig menu ca 1 december 2017 og vil straks derefter sætte billetter til salg.

Det må da være årets julegaveidé til chilielskerne i familien og blandt vennerne.

Styrken er så ‘alle’ kan være med, men også sådan man sagtens kan smage chilien. Maden til afterparty 2017 fik stor ros af deltagerne, så vi glæder os meget til at smage hvad de tryller frem til Chilifestival 2018 afterparty.